Ikke fan: Bramfri Binzer om Volbeat

Sangeren fra D-A-D har respekt for succesbandet, men musikken er ikke noget for ham

Volbeats centrumsfigur Michael Poulsen og frontmanden Jesper Binzer fra D-A-D. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/Linda Johansen
Volbeats centrumsfigur Michael Poulsen og frontmanden Jesper Binzer fra D-A-D. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/Linda Johansen

Gasolin’ forsøgte, Sort Sol prøvede og D-A-D knokler stadig for at brage afgørende igennem i udlandet.

Det er ikke lykkes endnu, men det er det så sandelig for Volbeat.

Se også: Volbeat: Kiksede i Californien

Kollegernes spektakulære internationale succes bruger D-A-D som brændstof, når det gamle rockorkesters bandbus atter krydser Europas grænser:  

- Når vi spiller på en lille lorteklub i Tyskland på 35. år, så siger jeg jo til drengene, at det var sådan her, Volbeat startede. Så vi går bare i gang! Man ved aldrig, hvornår det sker, erklærer en grinende Jesper Binzer håbefuldt til Ekstra Bladet.

Længe før Volbeat
Sangeren fra D-A-D minder om, at veteranerne var ude med amerikaniseret rock noget før, Volbeats frontmand Michael Poulsen fik idéen:

- Vi spillede jo musik med cowboyhat i 1984, men jeg vil ikke spille Volbeat-musik for at få verdensherredømme. Det er ikke musik for mig. Det gælder om at spille det, man kan lide, og så må succesen komme, hvis den kommer. Desværre. Eller heldigvis.

Se også: Historiske Volbeat: Masser af stjerner!

Volbeat har som bekendt også opnået massiv popularitet herhjemme, og som det første danske band nogensinde fyldte de i august Parken:

- Jeg var ikke i Parken, og jeg kan ikke bruge det til noget. Jeg har det som Kerry King fra Slayer, der sagde, at han ikke fatter, hvorfor Volbeat er blevet så store. Men jeg har respekt for Michael og kan godt lide ham. Han har virkelig holdt ved, lyder det fra Jesper Binzer.

Se også: Konge om Volbeat: Jeg fatter det ikke!

D-A-D har i år optrådt i blandt andet Sverige, Tyskland, England samt USA, og i morgen giver de koncert i Spanien.

Jesper Binzer udsender 3. november karrierens første soloalbum, ’Dying Is Easy’, og drager på en lille dansk efterårsturné og en længere forårsturné.

Coveret til Jesper Binzers første album i eget navn efter hele 35 år som rockdynamo for D-A-D.
Coveret til Jesper Binzers første album i eget navn efter hele 35 år som rockdynamo for D-A-D.
 

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen